Opsætning af loft til private og erhverv

Dine nye lofter klarer vi – hurtigt og effektivt

Hos Berings Byggefirma ApS finder du et alsidigt tømrerfirma, der kan varetage alle opgaver med opsætning af loft. Vi opsætter både lofter med gipsplader, lofter af profilbrædder og akustiklofter i private hjem og virksomheder.

Vores kunder er private boligejere, sommerhusejere og erhvervsdrivende i og omkring Odense, Nyborg og Svendborg. Vi hjælper også gerne dig, hvis du søger et topprofessionelt firma til at stå for renoveringen af dine lofter eller opsætning af loft i dit nybyggeri.

Vi arbejder både med gips og træ og sikrer naturligvis, at dit nye loft er lavet efter alle forskrifter med hensyn til isolering, dampspærre og andet.

Opsætning af akustiklofter og akustikpaneler

Akustikken i boligen er noget, mange er blevet mere opmærksomme på. Et lokale med en dårlig akustik og for meget rumklang er ikke særlig behageligt at opholde sig i. Når lydene bliver ved med at vibrere i rummet bliver vi stressede – helt uden at tænke over det, simpelthen fordi lydene fylder for meget, for længe.

Heldigvis kan problemet nemt løses med akustiklofter eller opsætning af lofter, hvor dele af loftet består af akustikpaneler. Det kan ligeledes være en rigtig god idé at få lavet en væg af akustikpaneler i træ, beskyttet af filt på bagsiden. En sådan væg opsuger effektivt lyde og støj, samtidig med at den giver køkken-alrummet eller stuen et lækkert, moderne præg med smukke træpaneler på væggen.

Akustikpaneler til kontorlokaler

Har du en virksomhed, hvor dine medarbejdere sidder sammen i et kontorlandskab, vil en forbedring af akustikken ved hjælp af akustikpaneler eller lofter, kunne betyde alverden af forskel for dine medarbejdere. Med de rette akustikløsninger kan du forbedre arbejdsmiljøet væsentligt, og dine medarbejdere vil elske dig for det.

Få et tilbud på opsætning af lofter

Vi hører gerne fra dig, hvis vi kan hjælpe dig med opsætning af lofter i din bolig, dit sommerhus eller din virksomhed. Hos os får du altid en god pris og professionel rådgivning – så kontakt os for et uforpligtende tilbud.

kontakt-profil

Få dit personlige og uforpligtende tilbud​

Udfyld formularen og modtag et uforpligtende tilbud på din tømreropgave indenfor 24 timer.

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt